Færgen Fritz Juel

Siden arkitekt Nils Jeppe Hansen var barn i Korsør, har han drømt om at bo i en husbåd. I dag er drømmen realiseret i en totalt istandsat gammel bilfærge, hvor Bauhausmøbler og moderne kunst lever side om side med færgens rå, originale detaljer.

Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012 Husbåd,færgen Fritz Juel, Holmen,København,2012

Nils Jeppe Hansen er vokset op i Korsør, og ingen tvivl om at hans drøm om at bo på vandet stammer derfra. Som lille cyklede han nemlig ofte forbi færgelejet på vej hjem fra skole, og her stod han så og beundrede Storebæltsfærgernes sejlads mellem Fyn og Sjælland. “Mere konkret blev drømmen imidlertid, da jeg som und arkitektstuderende boede i en lille lejlighed på Wildersgade på Christianshavn i København. Her på kanalerne så jeg med misundelse på, hvordan nogle familier indrettede sig på husbåde. Fra da af kunne jeg ikke få tanken ud af mit hoved”, fortæller arkitekten.

Bilfærge købes
I 2000 blev drømmen så insisterende, at Nils Jeppe Hansen tegnede en fin lille stregtegning af en færge og nedenunde skrev “Bilfærge købes – ombygning til husbåd”. Han indrykkede annoncen i magasinet Skibstidende, som han igennem en årrække havde abonneret på. “Der blev ved med kun at komme tankere til salg, så jeg tænkte jeg måtte gøre noget mere aktivt for at finde mig en lille færge”, fortæller han.

Planen var at få fingre i en færge han selv kunne bygge om. At det netop skulle være en færge skyldes det autentiske ved dem. At de har været arbejdsredskaber. At de har haft en funktion. “Sådan en færge er jo et stykke kulturhistorie i sig selv”, uddyber Nils. Men at han nskede sig en færge kan selvfølgelig også have noget med barndomsminderne fra Korsør at gøre.

Forelskelse gør blind
Kort efter blev Nils ringet op af en fyr, der godt nok ikke selv havde en færge til salg, men han kunne fortælle, hvor der snart ville komme en til salg. Det var kommunen Nordborg på Als, der ville sælge færgen M/F Jacob Hardeshøj. Færgen havde sejlet på overfarten Hardeshøj-Ballebro, men skulle nu udskiftes med en ny. Nils satte sig straks ind i sin bil og kørte til Als. Og selvom han synes færgen var en tak for stor, med plads til tre vognbaner på dækket, forelskede han sig øjeblikkeligt i den. “Og som det er med forelskelse, så gør de en blind”, fortsætter Nils.

Med sig på turen til Als havde Nils en skibstømrer som gennemgik færgen fra ende til anden. “Jeg kan huske, han sagde til mig, den får du aldrig råd til. Den er i tiptop stand. Og så lagde jeg egentlig tanken fra mig. Men alligevel ikke helt for det nagede konstant, og den allersidste dag inden man skulle afgive sit købstilbud, sendte jeg en mail til borgmesteren i Nordborg. Jeg tilbød 385.000 kroner for færgen som beset, og selvom der var 10 andre der bød, også nogle af dem højere, blev det min. Sikkert fordi der var flere, der ønskede at bruge den som færge og betingede sig, at både det ene og det andet stadig skulle fungere. Hvis de solgte til mig var de fri for ansvar”.

Tillykke – færgen blev din
Det var ordene, da Nils blev ringet op en måneds tid efter. “Jeg fik et chok, for hvor pokker skulle jeg gøre af den,v ar det første jeg tænkte. Jeg sov ikke de næste 14 dage. Min redning blev, at skibsværftet Ring Andersen i Svendborg, det rederi der oprindeligt havde bygget færgen tilbage i 1954, var villige til at have den liggende og hjælpe mig med ombygningen. Så jeg hyrede en skipper og en matros og så sejlede vi færgen til Svendborg”.

Den efterfølgende tid brugte Nils måneder på at tegne, beskrive og lave modeller. Noget af det vigtigste for ham var at bevare så meget som muligt af færgen. I tre år lå færgen i Svendborg mens Nils kørte frem og tilbage. Herefter fik den en plads i Kastrup Industrihavn og så tog ombygningen for alvor fart. “Jeg indså,at jeg måtte have nogle professionelle håndværkere til at hjælpe mig, Der var jo en masse ting, jeg ikke havde forstand på”: Og i 2006 kunne han så tage færgen i brug. “Det var vidunderligt endelig at kunne flytte ind. Her er lys og luft og et vidunderligt stort rum, som har så enormt mange muligheder for indretning. Igennem hele sommerhalvåret smelter inde og ude fuldstændig sammen”

PS: Thomas Blachman købte færgen i 2013 og han har nu etableret kreativt værksted på  den gamle bilfærge.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s