Christinas sydfranske idyl

Da Christina Winther og hendes mand besluttede sig for at købe et hus i udlandet var Sydfrankrig det naturlige valg, for her havde familien igennem mange år holdt deres sommerferier. ”Men at det netop blev i den pittoreske middelalderby Vence skyldtes, at her fandt vi huset med de rigtige muligheder, forklarer Christina.

Vence-01 Vence-02 Vence-03 Vence-04 Vence-05 Vence-06 Vence-07 Vence-08 Vence-09 Vence-10 Vence-11 Vence-12 Vence-13 Vence-14 Vence-15 Vence-16Vence-18 Vence-19 Vence-20 Vence-21 Vence-22 Vence-23 2 Vence-24 Vence-25 Vence-26 Vence-27

Fem porte fører ind til den historiske bydel i Vence, og det føles som at blive sat tilbage i tiden, når man går gennem dem. For mens der udenfor er trafik og hektisk stemning, ånder der fred og ro inden for murerne. Her er smalle gågader, byhuse med blå skodder og små pladser med cafeer og restauranter. ”Vence er en handelsby, der lever hele året, her er 20 frisører, fem kommuneskoler og masser af restauranter og indkøbsmuligheder. Her er mindre overrendt end ved kysten og klimaet er også bedre end nede ved kysten, for byen ligger mellem 200 og 500 meter over vandoverfladen. Når der er 40 grader i Nice, har vi omkring 34 grader heroppe,” forklarer Christina og fortsætter: ”og så tager det kun 20 minutter at køre hertil fra lufthavnen i Nice. Praktisk, når man som vi havde planer om at huset så meget som muligt – også i kortere ferier og i weekenderne”.

Kører man udenom bykernen og videre lidt op ad bjerget fører en stejl indkørsel i et hårnålesving op til familiens hus, der ligger på en skrånende grund – i ly af bjerget – og med en formidabel udsigt udover olivenlunde, Vence by samt Middelhavet. Facaderne er bygget af kampesten, der er skodder på alle vinduer og poolen, der ligger i umiddelbar forlængelse af huset, er omkranset af en stenbrudsbelægning og tårnhøje palmetræer.

”Da vi købte huset var alt lyserødt. Selv fugerne mellem stenene på de udvendige facader var lyserøde, der var lyserødt sanitet på alle badeværelser og der var lyserødt stof på samtlige vægge indendørs”. Med den beskrivelse behøver man ikke bede Christina om at uddybe, hvad de gjorde ved de 260 kvadratmeter store hus da de købte det, for det giver sig selv, at alt har været forfra. Derimod beder vi om at få forklaret, hvordan familien kunne overskue en så stor ombygning på så lang en distance? ”Vi brugte renovationsfirmaet Riviera Renovations, der er ejet af en dansk fyr ved navn Bent Bjerre. Bent styrede det hele og vi var kun hernede to gange under forløbet. Der var ikke en finger at sætte nogen steder. Alt er lavet i bedste kvalitet og blev afleveret til tiden, rengjort og det hele”, forklarer en meget tilfreds Christina.

Planen med at huset skulle bruges rigtig meget er dog ikke helt indfriet: ”Vi får brugt det for lidt på grund af arbejde, men på sigt skulle vi da gerne kunne tilbringe mere tid hernede”, fortæller Christina, som til daglig driver den eksklusive interiørforretning Finnegan & Me i København, hvor hun blandt andet forhandler det eksklusive mærke Caravane. “Jeg har opkaldt butikken efter min far som hed Finnagan til fornavn og som jeg altid har været meget inspireret af”, forklarer Christina.

På grund af Christinas profession var det naturligt, at hun var den drivende kraft da renoveringen var overstået og turen kom til at huset skulle indrettes. ”Vi har været fælles om renoveringen, men indretningen har jeg nok været mest på. Jeg har bare fulgt min smag og været meget bevidst om, at det ikke skulle ligne et sommerhus, men et hjem der også er hyggeligt og praktisk at være i om vinteren. Jeg har valgt at male væggene i kølige grå-blålige nuancer – en god kontrast til sydens varme. Og så tilfører jeg farver ved hjælp af puder, plaider og tæpper – som jeg i øvrigt ofte bytter rundt på og skifter ud. Her er egentligt spartansk indrettet for vi gider ikke bruge tid på at støve af når vi endelig har fri”, afslutter Christina.

Photos by Mikkel Adsbøl, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s