Moderniseret bondehus

Smukt ligger det høje rødkalkede og stråtægte bondehus og skuer over det omkringliggende landskab – marker, græssende køer og fritgående heste. Med skoven i ryggen, og en skrånende græsplæne ned mod engen og en lille sø, byder hjemmet i Nordsjælland på ren idyl.

_O8Z3957 _O8Z3965 _O8Z3969 _O8Z3972 _O8Z4003 _O8Z4012 _O8Z4579 _O8Z4584 _O8Z4588 _O8Z4600 _O8Z4612 _O8Z4624 _O8Z4630 _O8Z4649 _O8Z4669 _O8Z4674 _O8Z4681 _O8Z4684 _O8Z4691 _O8Z4697 _O8Z4699 _O8Z4706 _O8Z4711 _O8Z4720 _O8Z4744 _O8Z4749

En kringlet grusvej langs skoven fører til huset. Man krydser fingrer for ikke at møde en modkørende trafikant, vejen er nemlig så smal er der kun akkurat er plads til en bil. Og pludselig ligger det så der og byder velkommen. Fra vejen ser det ikke stort ud, men indenfor er der rigeligt plads til familien, bestående af Anne Mette, hendes mand, mandens to teenagedøtre fra et tidligere ægteskab, og parrets fælles to små børn.

Tre etager, med udnyttelse af hver eneste kvadratmeter. Teenageværelser, badeværelse, depot og teknikrum nederst. Opholdsstue, badeværelse og køkkenalrum i stueplan. Mens forældrenes soveværelse, et toilet og et børneværelse ligger på øverste etage. Ser man huset fra haven forstår man bedre rummeligheden. Huset er bygget på en skrånende grund og dermed er der direkte udgang til haven fra underetagen.

”I år 2000 gik vi på jagt efter drømmehuset. Egentlig havde vi kig på en bolig tættere på byen, men så faldt vi over en lille avisannonce i Berlingske Tidende. For sjov kørte vi et smut nord vest for København  – for at se hvad man kunne få for pengene her”, fortæller Anne Mette. ”Og det var sandelig ikke så lidt. Den 11.000 kvadratmeter store grund – med egen sø og udsigt til skov, marker, eng, heste og køer, slog os fuldstændig omkuld. Til sammenligning kunne vi få et hus klemt inde på en lille grund i Charlottenlund – med frit udsyn til naboernes grimme garager og udestuer”.

At huset skulle totalrenoveres, var ingen hindring. ”Tværtimod, for så kunne vi få det nøjagtig som vi ville”, forklarer parret, som dog ikke på daværende tidspunkt havde nogen konkrete løsninger på, hvordan det gamle forsømte landhus fra midten af 1930’erne, med små mørke rum, et nedslidt 70’er-køkken og et faldefærdigt stråtag skulle kunne blive til en moderne og tidssvarende bolig. Men så kom en uventet udstationering til Norge på banen.

”Vi havde lige skrevet under på købsaftalen da min mand fik tilbudt en udstationering i Oslo. Først var vi fortvivlede, men senere skulle det vise sig at være en fordel. Vi lejede huset ud for en tre-årig periode, og da vi kom tilbage viste vi præcis hvad der skulle gøres”, forklarer parret. ”Vi kontaktede en arkitekt, som tegnede en løsning med store åbne rum i stueetagen – så vi kunne etablere en opholdsstue i den ene ende af huset og et køkkenalrum i den anden ende. Og så ønskede vi nye badeværelser og gode soveværelser. Stort set alt indvendigt blev revet ned, og bygget op på ny, og i alle opholdsrum lagde vi nye bredde plankegulve”.

Mødelokale i annekset
Udvendigt trængte huset også til en kærlig hånd. Diverse murreperationer, maling, nye vinduer og nye terassedøre, og så måtte taget tækkes om. Hele ombygningen af hovedhuset tog fire måneder”, forklarer parret, som netop har overstået sidste etape af renoveringen, idet det der var et gammelt faldefærdigt skur, nu er et lille funktionelt anneks, som i dag fungerer som kombineret hjemmekontor, mødelokale og gæsteværelse.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s