Møbelarkitektens funkisvilla

Langs kyststrækningen mellem Vedbæk og Rungsted, og kun et stenkast fra vandet, ligger Rud Thygesens funkisinspirerede villa. Huset er tegnet af arkitekt Svend Fournais i 1952 og med det, for efterkrigstiden, karakteristiske flade tag. Huset er udbygget mod vandet med en halvcirkel, tegnet af Mogens Sehested i 1992, efter Rud Thygesens idé og skitse. ”Men flade tage er bestemt ikke fremherskende på Strandvejen, måske er det en reminiscens fra den tidligere funktionalisme” fortæller møbelarkitekt Rud Thygesen.

RUD_THYGESEN_SET02_LOW RUD_THYGESEN_SET03_LOW RUD_THYGESEN_SET04_LOW RUD_THYGESEN_SET05_LOW RUD_THYGESEN_SET06_LOW RUD_THYGESEN_SET07_LOW RUD_THYGESEN_SET08_LOW RUD_THYGESEN_SET09_LOW RUD_THYGESEN_SET10_LOW RUD_THYGESEN_SET11_LOW RUD_THYGESEN_SET12_LOW RUD_THYGESEN_SET13_LOW RUD_THYGESEN_SET14_LOW RUD_THYGESEN_SET15_LOW RUD_THYGESEN_SET16_LOW RUD_THYGESEN_SET17_LOW RUD_THYGESEN_SET18_LOW RUD_THYGESEN_SET19_LOW RUD_THYGESEN_SET20_LOW RUD_THYGESEN_SET21_LOW RUD_THYGESEN_SET22_LOW RUD_THYGESEN_SET23_LOW RUD_THYGESEN_SET24_LOW RUD_THYGESEN_SET25_LOW RUD_THYGESEN_SET26_LOW

Drømmen om første række
”I 1980 flyttede vi fra Rødovre til Christiansgave i Rungsted og her fik både min hustru Lillian og jeg smag for livet tæt på vandet. Der gik ikke længe før vi begyndte at drømme om et hus i første række”, forklarer Rud Thygesen og fortsætter, ”der var sjældent noget til salg, men på vores daglige spadsereture langs kysten fulgte vi nøje med, og så pludselig en dag kom dette hus på markedet”. Parret slog til med det sammen, men da det var svært at sælge det gamle hus, sad de med dobbelt husleje og renter på over 20 procent i det første år. ”Vi kæmpede hårdt for at holde skindet på næsen, men heldigvis holdt vi ud”, forklarer Rud Thygesen.

Væsentlig ombygning i 1992
”Da vi overtog huset havde vi kun råd til en lettere modernisering og så sparede vi ellers sammen til den store ombygning”. Rud Thygesen havde nemlig planer om at at udvide huset mod vandet. Men ikke med de mere eller mindre tilfældige typer af udestuer, der slet ikke passer til arkitekturen. Rud Thygesens tilbygning skulle se naturlig ud og bestå af et cirkelslag, der kom indefra huset.

Planen var ambitiøs, for ikke alene skulle en større del af facaden mod vandet fjernes, hele taget skulle også med rundt om den nye tilbygning, for at få den retteligt integreret. Hvorfor tilbygningen netop skulle have en cirkelform var der en helt særlig grund til. Indenfor ønskede Rud Thygesen nemlig at transformere sin oprindelige rektangulære spisestue til et cirkelformet rum. Et rum han dimensionerede efter det cirkelformede spisebord, han selv og partneren Johnny Sørensen havde tegnet nogle år forinden. Og flottere kan det da heller ikke placeres, spisestuemøblementet i ahorn og med det karakteristiske franske rørflet på stolenes ryg og sæde. Panoramaudsigt fra det buede vinduesparti, så man ikke alene kan nyde havudsigten og de unikke kunstværker på plænen, men også får et fint kig op og ned langs kysten.

Den japanske have
Og netop kunstværkerne på den skrånende græsplæne mod havet, skaber i forening med de skulpturelt klippede fyrretræer, et betagende perspektiv i landskabet. Som prikken over i’et, det lille stykke japanske have, som er anlagt i forlængelse af huset mod syd, og som kan nydes helt indefra stuen. Store stenformationer, et rislende springvand, ahorn, kinesisk vandgran, sydbøg og bregner, præcis som det sig hør og bør. ”Bassinet med karper måtte vi dog opgive”, afslutter Rud Thygesen. ”De smukke fisk blev taget af hejrerne, og det blev for dyrt i længden”, afslutter Thygesen.

Portræt af Rud Thygesen
Født og opvokset i Jylland, med en far der var arkitekt og en bror der valgte samme vej, lå det i kortene, at også Rud Thygesen skulle på akademiet. Istedet valgte han at flytte til København og tage en handelsuddannelse. Rud Thygesens tegnede på eget initiativ nogle møbeltyper, som blev udstillet på Dansk Kunsthåndværks udstilling på Charlottenborg.

Kunsthåndværkerskolens forstander, Viggo Steen Møller, fik øje på Rud Thygesens talent og opfordrede ham til at søge optagelse på skolen. Der skulle imidlertid indhentes ministeriel dispensation, da Rud Thygesen ikke var snedkeruddannet (dengang et ufravigeligt krav) og iøvrigt, med sine 31 år, for længst havde overskrevet aldersgrænsen for optagelse. Da Rud Thygesen begyndte på skolen i efteråret 1963 blev han mødt meget lidt tolerence fra studiekammeraterne, som jo alle var faglærte. Ikke desto mindre faldt Rud Thygesen hurtigt til i sin egen klasse, og det var da også her, at han indledte det livslange samarbejde med klassekammeraten Johnny Sørensen.

Som nyuddannede møbelarkitekter åbnede makkerparret egen tegnestue i 1966, og efter et par år med hårdt slid og næsten ingen indtægt, brød de i 1968 igennem med en kollektion af overpolstrede, futuristiske sidde- og liggemøbler, kaldet Greyhound.

I 1969 udstedte Købenshavns Snedkerlaug konkurrencen ”møbler til Deres værelse” og Rud Thygesen og Johnny Sørensen vandt førstepræmien. Møblerne, der stadig er i produktion, og blandt andet står rundt omkring på de danske ambassader og i Statsministeriet, blev døbt ”Kongemøblerne”, da snedkerlauget forærede et sæt til kong Frederik IX i anledning af hans 70 års fødselsdag.  Denne episode skabte en del virak og megen positiv omtale af de to unge møbelarkitekter.

Tilskyndet af Møbelfabrikantforeningen og med støtte af Nationalbankens Jubilæumsfond, foretog

Rud Thygesen og Johnny Sørensen i 1970 en studierejse til USA. ”Hele møbelbranchen var i krise og man talte om dansk møbeldesigns deroute efter storhedstiden i 1950’erne”, fortæller Rud Thygesen. ”Vi var særligt interesseret i lamineringsteknikken og et besøg på Museum of Modern Art i New York, hvor vi så en udstilling af møbler fra Bauhaus-perioden, blev vi særligt fascinerede af en hvilestol designet af Marcel Breuer i 1927”.

Laminerede møbler, – stole, spiseborde og taburetter, med sortbejdsede sæder og plader skulle vise sig, at blive Rud Thygesen og Johnny Sørensens rette element, og et langt produktivt samarbejde blev indledt med producent Magnus Olesen og salgsorganisationen Botium. I hundredetusindvis af stabelstole og taburetter er solgt til institutioner herhjemme og i udlandet igennem årene. Mest kendt er vel nok 8000-serien der blev tegnet i slutningen af 1970’erne, men også reolsystemer og receptionsskranke har arkitekterne tegnet.

I midten af 1990’erne ophører samarbejdet mellem makkerparret Rud Thygesen og Johnny Sørensen. ”Vi var langsomt gledet fra hinanden, som et gammelt ægtepar”, forklarer Rud Thygesen, som da selv fortsat er yderst produktiv. Hans seneste design er den lille elegante hvilestol og sofa på klassiske stålmeder. Møblerne er produceret i samarbejde med raun, og besidder netop det tidsløse udtryk som i gennem alle årene har været så vigtigt for Rud Thygesen.

Rud Thygesen modtog i 1999 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Photos by Stuart McIntyre, Words and Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s