Lad det blomstre

Forår er højsæson for blomster inde og ude, og det blomstrer overalt. På puder, prints, pyntegenstande og naturligvis på bordet – i dekorative vaser. Holmegaard har i samarbejde med blomsterkunstneren Claus Dalby skabt en ny smuk vaseserie, med navnet Old English. En vaseserie i klart glas, der fusionerer det bedste af dansk glaskunst og engelsk havetradition.

I går præsenterede Claus Dalby og Holmegaard den fine kollektion til pressen ved et smukt arrangement i Paradehuset ved Frederiksberg Have. Her lidt billeder fra arrangementet.

IMAG6174

IMAG6191

IMAG6181 IMAG6182 IMAG6183 IMAG6184 IMAG6185 IMAG6187 IMAG6193 IMAG6196
“Lige siden 1825 har vaser udgjort en central del af Holmegaards glasproduktion. Høj eller lav, slank eller buttet, klar eller kulørt – uanset form og farve bærer vaser fra Holmegaard på et særligt DNA, der forener klassisk glaskunst med funktionalitet og nu mere end nogensinde. Dette forår ser et helt særligt samarbejde nemlig dagens lys, når Holmegaard sammen med blomsterkunstneren Claus Dalby lancerer glasserien Old English. Målet med samarbejdet har været at skabe en række vaser og blomsterskåle med karakteristisk Holmegaard glasudtryk, der er lette at dekorere og fremhæver blomsterne. Serien er både oldschool og moderne”, skriver Holmegaard i deres pressemeddelelse.

Old English tager kreativt afsæt i den engelske havetradition, der bugner af overdådige blomsterbede og maleriske sommerbuketter, og seriens bærende design er en klassisk pokalformet vase inspireret af Claus Dalbys eget blomsterunivers.

Claus Dalby fortæller:
”Jeg elsker vaser og har i mange år ledt efter det ultimative vasedesign. Jeg synes, det er paradoksalt, at mange designere ikke tager højde for, at blomsterne – og ikke kun selve vasen – skal præsentere sig æstetisk smukt. Med Old English har jeg opdateret den klassiske pokalvase, så den fremstår som et moderne stykke glaskunst, men bevarer sin unikke evne til at give blomsterne fri udfoldelse og iscenesætte buketter optimalt”.

Som passioneret og professionelt blomstermenneske har Claus Dalby altid været betaget af klare glasvaser, fordi de med deres transparens gør det muligt at nyde hele buketten fra hoved til stængel. Old English serien er derfor fremstillet i klart glas og den transparente lethed understøttes af pokalvasens fod, der sætter blomsterne på en piedestal og fremhæver dem fra deres smukkeste side. Old English pokalvasen findes i to størrelser, der begge passer til både stramt bundne og løse blomster. Vasens smalle talje samler blomsterne i den rummelige kumme, der giver god plads til stilkene, mens pokalens brede fane holder blomsterne oppe på kanten, så selv tunge, frodige buketter finder sig smukt til rette.

Old English vaserne er i handlen fra medio februar og koster fra 350 kr.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s