Sommerhus i Odsherred

På en stor grund, i bugten mellem Klint og Rørvig i Odsherred, har Camilla Harder Hartvig og hendes mand Thomas bygget et sommerhus med rigelig plads til dem selv og deres fire børn. Familien, der til dagligt bor i udlandet, bruger sommerhuset som deres base i Danmark – derfor havde de brug for meget plads og et hus der fungerer både vinter og sommer.

1 copy 2 copy 3 copy 4 copy 5 copy 6 copy 7 copy 8 copy 9 copy 10 copy 11 copy 12 copy 13 copy 14 copy 15 copy 16 copy 17 copy 19 copy 20 copy 21 copy 22 copy 24 copy 28 copy 30 copy 31 copy 32 copy

36 copy

”Grundens form og beliggenhed i forhold til naboer og solen gjorde at vi ret hurtigt sporede os ind på tanken om at bygge et vinkelhus – og lægge det så tæt på vej og naboskel som tilladt. På denne måde har vi orienteret os med det syd-vestvendte verdenshjørne og får mest muligt ud af den 2500 kvadratmeter store grund”, forklarer Thomas, der i samarbejde med bygningskonstruktør Peter Sager tegnede det 169 kvadratmeter store hus tilbage i 2010.

En børnefløj og en voksenafdeling
”Med fire børn, i alderen seks til femten år, og ofte mange overnattende kammerater, fætre og kusiner, havde vi brug for et stort hus. Og børn larmer jo – og det skal de også have lov til, især når de holder ferie – så jeg fik den idé, at vi skulle have hver vores vinkel. En fløj til børn og en fløj til voksne”, fortsætter Thomas. Det er godt tænkt. Husene hænger sammen, forbundet af tag og terrasse, men børnene kan larme så meget de vil i deres del af huset, uden at det generer de voksne.

”Men huset er også langtidssikret – for det er bygget til at vores fire børn kan være der med kærester, når de bliver store, da her er fem soveværelser ialt”, forklarer Thomas.

Om sommeren, når vejret tillader det, kan huset åbnes fuldstændig op mod terrassen og grunden  og inde og ude smelter på vidunderlig vis sammen. Men om vinteren, når huset er lukket, tillader de store glaspartier alligevel, at naturen lukkes helt ind i boligen. ”Vinduerne bliver malerier og naturen udenfor bliver til motivet. Derfor behøver vi heller ikke at have så meget væggene”, forklarer Thomas”, som brugte timer på at placere vinduerne helt rigtigt – for at styre de smukke kig”. Men den store indsats har bestemt vist sig, at være det hele værd.

Husets hjerte
Husets hjerte er det store åbne køkken, som også er placeret i midten af det hele. Det er her familien mødes og det er også her omkring det store spisebord at børn og voksne spiller kort, når ungerne skal have et afbræk fra ipads, playstation og alle de andre elektroniske gadgets, der fylder en del i familien.

”Vi har hele min familie omkring os. Søskende, fætre og kusiner”, forklarer Camilla, ”og ungerne løber frem og tilbage og ud og ind hos hinanden igennem hele sommeren. Det er noget af det allerbedste ved at være heroppe. At ungerne har legekammerater. Men vi voksne hygger os også meget sammen og får drukket en del te, kaffe og vin hos hinanden – og vi griller og spiser mange middage sammen i løbet af ferierne.

Et miks af nordisk og sydlandsk
Hvor Thomas var primus motor bag husets overordnede rammer, er det derimod Camilla der har stået for indretningen og for at gøre huset hyggeligt med møbler, puder, plaider, gardiner og tapeter.

”Igenenm de sidste mange år har vi boet i udlandet. I dag i Stockholm, men før det i Madrid, og jeg havde en drøm om at mikse det nordiske kølige, med en smule af det sydlandske varme. Så huset på den måde bærer lidt af vores historie”, forklarer Camilla, som eksempelvis har tilført det spanske islæt med de to kunstværker, der hænger over sofaen i stuen. Collager, som parret  har købt ved Alhambra-paladset i Granada

”Vores store sofa er polstret i stof i en neutral sandfarve, imens gardiner og puder er holdt i kølige aquafarver – kystens farver – og alle tapeterne er fra kollektionen ”Nordic Leaves”, som min fætter, Jannik Martensen-Larsen og hans kone Helene Blanche, har designet for Flügger. Jannik og Helene har selv sommerhus på den anden side af vejen og fandt i øvrigt deres inspiration til Nordic Leaves-kollektionen netop her. Så det kunne vel ikke være mere oplagt”, afslutter Camilla.

Fakta:

Grunden ved Nyurp Bugt i Odsherred er på i alt 2.500 kvadratmeter. Der er 169 kvadratmeter bolig. Terrassen er over 100 kvadratmeter stor og bygget i egetræ. Selve huset er bygget i træ med tag af asfaltpap. Thomas tegnede huset med bygningskonstruktør Peter Sager i 2010. Huset er bygget i Letland og kørt op på kæmpe lastvogne og samlet på stedet. Thomas er specielt glad for at huset er udstyret med jordvarme og soltag/solceller, der gør at det er selvforsynende – og altid dejligt varmt at komme op til.

Photos by: Mikkel Adbøl, Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s