Korshagehus

Som et skib der er strandet i landskabet ligger den afdøde arkitekt Erik Korshagens hus på Korshage Fjordvej i Rørvig. Huset tegnede arkitekten til sig selv i 1960 og der er tale om en æstetisk nydelse højt hævet over jantelovens normale på-det-jævne-tænkning. I dag er huset ikke længere i familiens eje, men kort inden det blev solgt, fik jeg lov til at lave en reportage derfra. .TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG TAGE ANDERSEN,GUNILLABERG I gamle dage gik kystlinjen her og huset er placeret let svævende – som på tæer, på den tidligere strandskrænt. Som en stor sort kasse, nærmest som et vikingeskib, troner det sig op og virker ikke specielt indbydende på fremmede, når man beskuer det nedenfor skråningen. Der skal en dyb indånding til for lige at springe op og høre om man kan låne en kop sukker her, og det var da også en sådan jeg tog, da jeg ville høre om vi måtte fotografere det imponerende stykke arkitektur for nogle år tilbage. Erik Korshagens idé med stedet var at skabe et fristed, hvor man tog op for at opleve naturen, for at finde roen i sig selv og det var ikke hans tanke, at han skulle forstyrres når han var heroppe. Til gengæld handlede det om at leve på naturens præmisser, når man var i huset. Når man kommer hertil er det sort og lukket, men så åbnes det op og man bliver trukket ud i naturen, mod lyset og de grønne omgivelser. En usædvanlig planløsning Ganske usædvanligt disponerede Korshagen husets indretning således, at der ikke er forbindelse mellem opholdsrum (stue og spisekøkken) og den private afdeling (bade- soverum). Husets beboere skal bevæge sig ud på den omkransende overdækkede balkon for at komme fra den ene afdeling til den anden, hvilket ikke kan være det mest komfortable på en iskold vinterdag. Men huset følger langt fra den rationelle modernismes regler, som blandt andet taler om ”at den ydre og den indre form skal afspejle hinanden uden fordækte hulrum”. Men i Korshagens hus er loftet under den høje tagkonstruktion ikke udnyttet, men skjult af et horisontalt træloft. ”Arkitekten hævder kategorisk, at han ville have bygget fladt tag, hvis grunden var plan, men taget på en skrænt naturligvis har høj rejsning”, skriver Rørvig Naturfredningsforening om huset i bogen ”Mellem Kattegat og Isefjord”, som de udgav i 2002 Noget andet man studser over som gæst, er det manglende rækværk mod nord og syd, hvor det nærmest må kategoriseres som livsfarligt at falde ned. Ved børnebesøg kan reb dog bindes på tværs af husets hovedretning for at advare mod afgrunden. Naturfredningsforeningen konkluderer skarpt om Korshagens hus: ”Alligevel er alle disse banale indvendinger for intet at regne, hvis arkitekturen skal rumme udfordringer og indebære en vis portion farlighed. Korshagehus er således en æstetisk nydelse højt hævet over jantelovens normale på-det-jævne-tænkning. Og en uvurdelig bekræftelse på eksistensen af dansk arkitektur som sådan”. Svært at sammenfatte det bedre selv. Fredning af Korshagehus i 1999 Fredningen omfatter foruden hovedhuset også garagen (1965) og et gæstehus “Clausholm”, der opføres i (1986) samt stenbelægningerne omkring og imellem disse bygninger, alle tegnet af Erik Korshagen. Begrundelsen for fredningen lyder således: ”de tre bygninger udgør tilsammen en fin helhed, som ved deres placering og materialevalg indpasser sig harmonisk i det naturskønne område. Alle bygningerne er tillige originalt udformede med enkle, velproportionerede bygningskroppe, der er meget gennemarbejdede i såvel form som materiale fra helhed til detalje. Særlig bemærkelsesværdig er bygningernes trækonstruktioner, som er af stor dekorativ virkning, de store ubrudte tagflader og hovedhusets særegne planudformning. At et moderne sommerhus bygget så sent som i 1960 fredes er usædvanligt. Det samme er også, at det skete imens arkitekten stadig levede. Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s