Mit julebord

I  år er temaet i mit julebord først og fremmest afdæmpet og bygget op omkring kølige nordiske toner. En gennemgående farve hos mig er er den blå-grøn-blå som jeg har malet på væggen i den tilstødende stue og som også er at finde på de gamle Eames Sideshells, der står omkring mit spisebord i køkkenet. Farven på stolene har navnet Seafoam og det er vel egentlig meget sigende for temaet i min jul –  kombineret med rå natur.

Jeg fandt et smukt gammelt cremefarvet fransk stel i en butik i forbindelse med et stylingjob. Jeg kunne ikke stå for formen på saucekanden og de fine serveringsskåle på fødder og før jeg havde set mig om havde jeg købt et helt nyt stel. Og det skulle selvfølgelig bruges på mit julebord.

Da stellet er i den gamle stil synes jeg det passer fint at dække op direkte på det rustikke bord – altså uden dug. Til gengæld har jeg valgt lækre mundservietter i stof – i samme farve som både stole og stearinlys. Lysene har jeg samlet i rustikke klumber, holdt sammen af sejlgarn og midt på bordet har jeg pyntet en høj troldegren med gamle kugler og fugle og så har jeg tilført et strejf af gult i form af de små kuglerunde ”Billy Buttons” blomster, hvor jeg har klippet stilken af og viklet ståltråd om så de kan hænge.

For at troldegrenen kan stå fast har jeg fyldt glasvasen med kogler. Prikken over i’et er den udstoppede fugl som jeg har placeret midt på bordet – og de små fugle som jeg har viklet om servietterne og som pipper velkommen til mine gæster. Jeg elsker at fortælle små historier – og især børnene synes det er hyggeligt og lidt magisk.

I sidste måned så du måske mit julebord i Bo Bedre og inden længe kan du på DR1 se, hvordan jeg fandt noget af det gamle julepynt i et afsnit af Skattejægerne.

Photo by Kira Brandt

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s